SAMMEN-Holdet

SAMMEN-Holdet er et projekt under Frivilligcenter Skive, som har til formål at understøtte mennesker med udviklingshandicap i at være frivillige.

Vi giver mennesker med udviklingshandicap mulighed for at udføre frivilligt arbejde på egen hånd ude i lokale foreninger og i hold til events i Skive-området. For at det kan lade sig gøre, har vi et netværk af gode samarbejdspartnere. Tak til alle jer, som bakker op om os.

SAMMEN-Holdet står for at:

  • Rekruttere mennesker med udviklingshandicap og klæde dem på til at være frivillige
  • Finde og inspirere ildsjæle, som fungerer som holdkaptajner, når vores frivillige er ude i hold
  • Tage kontakt til foreninger og eventarrangører med henblik på at starte et samarbejde
  • Udbrede kendskabet til projektet til fagpersoner indenfor specialområdet.

 

Vil du gerne være frivillig?

Det kan vi godt forstå, for det kan både være sjovt og spændende at være frivillig. Kontakt os, så finder vi ud af om SAMMEN-Holdet er noget for dig, og hvilke frivillige opgaver du kan være med til at løse. Du kan læse mere om det i denne folder.

Er du fagperson, og vil du gerne bakke op om projektet?

Vi har lavet den her folder, som fortæller lidt om projektet, og om hvordan du kan hjælpe med at udbrede kendskabet til SAMMEN-Holdet. Er du i kontakt med borgere, som gerne vil være frivillige, så tøv ikke med at kontakte os.

Vil du gerne være holdkaptajn til events?

Vi har altid brug for ildsjæle, som har lyst til at gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap ved at understøtte dem i at være frivillige i hold. Du får gode oplevelser, brugt og udviklet dine medmenneskelige kompetencer, og så lover vi dig, at din indsats som holdkaptajn bliver værdsat.

Har I brug for frivillige i jeres til forening eller til et event?

I denne folder kan I læse nærmere om mulighederne for at få frivillige igennem SAMMEN-Holdet. Kontakt os, så afdækker vi sammen jeres behov, og hvilke opgaver vores frivillige kan løse for jer. Tilbuddet er gratis og uforpligtende.  

Frivilligcenter Skive | Møllegade 5, 7800 Skive | +45 22102148 - Kontakt