Det sjove

Det er sjovt og givende at være frivillig. For det meste. Det sjove er, at selv om det kan være forpligtende at være frivillig, så får man en masse igen. Det vigtige er, at der er balance mellem den tid og de kræfter man bruger som frivillig, og det man får igen. At gå op i en sag, at ville gøre en forskel og at engagere sig, betyder at man accepterer, at der også er nogle af de frivillige opgaver, der ikke kun er sjove. Og det er i orden, så længe der er balance i tingene. Hvis der derimod er ubalance mellem den tid og de kræfter man bruger og det man får igen, så holder det op med at være sjovt. Og så er der selvfølgelig risiko for, at man stopper som frivillig. Det SKAL nemlig være sjovt og givende, i hvert fald for det meste. 

Du kan selv gøre meget for at sikre, at det er sjovt og givende at være frivillig. Det kan f.eks. være en god ide at:

  • Melde klart ud, hvad du har tid og lyst til at lave
  • Være åben om, at du måske i en periode ikke kan yde det samme, som du plejer
  • Tage de ting, du ikke trives med, op til møder eller med bestyrelsen el.l.
  • Undlade at bagtale eller sladre om de andre frivillige
  • Give dig selv og de andre et klap på skulderen
  • Huske at anerkende hinanden, også selv om I ikke laver lige meget. 
  • Huske, at frivillighed er forskelligt og det er i orden at nogen laver mere end andre

 

...og det med småt

Som frivillig er der nogle få ting du skal være opmærksom på. Du skal passe på dig selv og være tydelig (både overfor dig selv og andre) omkring, hvad du kan og vil gøre. 

Som udgangspunkt må alle være frivillige. Der er dog nogle regler for frivillighed som du skal kende til, hvis du er på offentlige ydelser eller dagpenge. 

Center for Friviligt Socialt Arbejde har lavet nogle gode guides om emnet, som du kan se ved at klikke på knapperne herunder.

Frivilligcenter Skive | Møllegade 5, 7800 Skive | +45 22102148 - Kontakt