Natteravnene Skive

Natteravnene er med til at skabe øget social værdi, gennem omsorg og forebyggende indsats. De er desuden medvirkende til øget livsglæde, trivsel og integration for børn og unge i det offentlige rum - med fokus på børn og unge i en udsat position.

Indsatsen udføres af ganske almindelige frivillige voksne, helt uafhængig af baggrund, som vælger at tage et medansvar for udviklingen i deres lokalområde.

Natteravneideen er unik, idet den kan beskrives som et franchisekoncept til frivillige, som på lokalt plan ønsker at medvirke til at skabe tryghed, især for børn og unge, gennem en ansvarlig, omsorgsfuld og forebyggende synlig tilstedeværelse i det offentlige rum og i nattelivet.

Bliv frivillig i vores forening

Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder. Man går altid i hold på 3 personer.

Natteravnene færdes i det offentlige rum, aldrig inde hvor de unge morer sig. De har tid til at lytte og tale med børn og unge - på de unges initiativ.

Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie.

Kom med på en prøvetur og oplev hvor fredeligt og sjovt det er. 3-4 timer en gang i måneden eller hveranden måned. Du bestemmer selv hvor tit.

Contact

  • Inge Koustrup Pedersen
  • 71 78 66 48
  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Natteravnene Skive

Frivilligcenter Skive | Møllegade 5, 7800 Skive | +45 22102148 - Kontakt